Rodbehandling

En rodbehandling kan være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve.

De fleste rodbehandlinger skyldes, at der er trængt bakterier ind i tandnerven, hvorved der opstår betændelse. Nerven fjernes derfor , for at hindre betændelsen i at trænge gennem roden. Herved undgår man spredning tandens rodspids.

Nervebetændelsen vil oftest opleves som jagende smerte, der provokeres af kulde og specielt varme. Smerterne kan opstå spontant og være voldsomme. Tandpinen kan føles at komme fra nabotænder, ørepine, som hovedpine eller fra kæbehulen.

En rodspidsbetændelse, som ikke er i et akut stadie, giver oftest kun ringe ubehag. Tanden er måske øm ved tygning.

En rodspidsbetændelse kan ses på et røntgenbillede, hvilket normalt ikke er tilfældet ved en nervebetændelse.

En rodspidsbetændelse kan udvikle sig til en tandbyld.

Bakterier kan trænge ind i en tand på følgende måde:

  • Et hul (caries) i tanden.

  • En utæt fyldning.

  • En revne.

DSC 2560En rodbehandling udføres med lokalbedøvelse. Tandlægen laver en lille åbning på tyggefladen og borer ned til nerven. Nerven fjernes med tynde file. Tanden udrenses. Herved fjernes bakterier og der sigtes mod at gøre tandroden ”ren”. Undervejs tages røntgen. Rodens længde måles på røntgen eller med elektronisk måling. Diagnosen og nervens tilgængelighed afgør om behandlingen strækker sig over flere gange.

En tandnerve på en meget behandlet tand, eller på en ældre person, kan være vanskelig at lokalisere.

Den optimalt udførte rodbehandling lykkes i 80-95%. Der er ingen garanti for at behandlingen lykkes. 

Efter en rodbehandling kan man til tider opleve lette forbigående smerter i en kortere periode.

En rodbehandlet tand er en ”risikotand”. Det betyder at tanden er mere skrøbelig og nemmere vil flække. Derfor anbefaler vi en krone til en rodbehandlet tand efter en observationsperiode på 6-12 mdr. Det er ærgerligt at miste en rodbehandlet tand, fordi den er flækket på langs og ikke kan laves, men må trækkes ud.

- Denne side indeholder billeder venligst udlånt af Tandlægeforeningen.

Tandlægerne Hjelmensgade

Hjelmensgade 2

8000  Aarhus C 

 

Gl. mailadresse

Ny mailadresse: info@tandsmiley.dk

 

86128822

 

Tandlægevagten:

40 51 51 62

Læs mere

Denne hjemmeside indeholder billeder udlånt af Tandlægeforeningen og enkelte billeder fra Pixabay.com.

2000px Youtube icon.svgfacebook icon