Porcelænsfacader

En facade er en tynd skal af enten porcelæn eller plast, som limes udenpå en fortand for at skjule mindre pæn kosmetik. En facade bruges til at forskønne fortænder og er således en kosmetisk behandling.

Porcelænsfacader kan ændre tændernes form og farve.

I tilfælde hvor fortænderne er meget uens, har pletter, små revner, små tandfrakturer, mellemrum eller mange plastfyldninger og misfarvninger, kan facader være løsningen til at rette op på problemet.

Tandlægen vurderer dog først om facadebehandling er den rette løsning til at gøre dine fortænder pæne. Tandretning og plast kan måske være en bedre løsning, da man så undgår at slibe på tænderne.

Hvordan laves en porcelænsfacade?

Modsat en krone, kræver en facade kun en ganske let beslibning i emaljen. Derfor er det en langt mindre invasiv behandling.

Tandlægen besliber tandens forside. Beslibningen strækker sig lidt ind i mellemrummene, dog uden at bryde helt om på tandens bagside. Tanden gøres lidt kortere og beslibningen runder derfor skærekanten og afsluttes med en kant på ganesiden cirka 3 mm. fra skærekanten. Derfor er tanden næsten uberørt på bagsiden.

Det kræver to besøg på klinikken at få lavet porcelænsfacade(r).

Ved første besøg beslibes tanden og der tages et aftryk. Vores dygtige tekniker tager farveprøven.

Tekniker kan sætte individuelle præg på facaden, så selv små nuancer på nabotænderne kan gengives på porcelænsfacaden. På den måde kommer det endelige resultat til at blive helt naturligt.

Herefter lægges en tynd skal af plast udenpå tanden for at beskytte den til endt behandling. Man må regne med 8-12 dage mellem de to besøg på klinikken.

Ved sidste besøg fjernes den midlertidige plastfacade og den endelige facade af porcelæn limes til tanden med en speciel plastlim. 

 

Tandlægerne Hjelmensgade

Hjelmensgade 2

8000  Aarhus C 

 

Gl. mailadresse

Ny mailadresse: info@tandsmiley.dk

 

86128822

 

Tandlægevagten:

40 51 51 62

Læs mere

Denne hjemmeside indeholder billeder udlånt af Tandlægeforeningen og enkelte billeder fra Pixabay.com.

2000px Youtube icon.svgfacebook icon